En virkelig fortælling fra 1880/1881 fortalt gennem dagbøger og breve

I 1880 begav arkitekt Knud Larsen sig på en studierejse til Italien, Tyskland og Frankrig. Gennem hans breve får vi et grundigt indblik i landenes kulturhistorie og hans vurdering af datidens kunst.

I Rom tilbragte han ofte tid i den Skandinaviske Forening, hvor kunstnere og andre store personligheder mødtes, spillede musik og dansede. Han boede sammen med sine værelseskammerater "Contubanalerne", som inkluderede billedhuggeren Julius Vilhelm Schultz, arkitekten Emil Blichfeldt og maleren Peter Severin Krøyer.

Han mødte mange interessante kunstpersonligheder, som vi får et godt indblik i, herunder:


Billedhuggere:

Svensk: Alfred Nystrøm, Carl Hammar, Kronberg, Selma Gjöbel

Dansk: Julius Schultz, Carl Smith, Rasmussen, Niels Waldemar Fjeldskov, Jørgen Larsen, Carl Rohl Smith

Finsk: Johannes Takanen


Malere:

Svensk: George Pauli, Johan Peter Eggers, Svante Hallbeck, Julius Kronberg

Norsk: Christian Meyer Ross, Eilif Peterssen, Nils Hansteen, Ole August Hermansen, Lorentz Nicolaysen

Dansk: F.C. Lund, Carl Thomsen, Niels Bredal, P.S. Krøyer, F.C. Lund, fru Baumann-Jerichau, Holger Jerichau, Kristian Zahrtmann, Joseph Theodor Hansen, Jakob Kornerup, Pietro Krohn


Arkitekter:

Svensk: Møller, Claes Axel Grundstrøm

Dansk: Emil Blichfeldt, Andreas Clemmensen, Viggo Dorph-Petersen, Hector Estrup, Peter Ludvig Fenger, Henrik Glahn, Ferdinand Meldahl, Henri Glæsel, Johan Herholdt, Hans Jørgen Holm, O.P. Momme


Forfattere:

Svensk: Verner Heidenstam

Norsk: Henrik Ibsen, Kristofer Janson, John Paulsen

Dansk: Fru Colett, Fru Corban, Holger Drachmann, Sophus Heegaard, Jens Christian Hostrup, Martin Kok, Axeline Lund, Sigurd Müller

Samtidig rejste Anna Lautrup også til Rom, hvor hun omgik de samme kunstnere og arkitekter, og hendes oplevelser beskrives malerisk i hendes dagbog.

I april 1881 blev Knud (26 år) og Anna (17 år) forlovede i Bellagio ved Comosøen, og vi får et unikt indblik i en kærlighedshistorie fra dengang. Forældrene i Slagelse var ikke særligt begejstrede.

Knud Larsens far, mor og brødrene Carl og Erik rapporterede også i breve om store kulturelle begivenheder og skandaler derhjemme i Danmark.

I materialet findes ny og interessant viden om en lang række navngivne kunstværkers historie og tilblivelse, kunstværker der er blevet udstillet eller handlet på kunstauktioner.

Sigurd Thingholm vil stå for illustrationerne til "Kærlighed & Contubernaler".


Hvad betyder Conturbanal?

Udtrykket "Contubernalerne" blev brugt på Regensen (kollegium for studerende på Københavns Universitet) om værelseskammerater og stammer fra "Contubernium", et latinsk begreb der betyder "teltkammerat" eller "lejrkammerat" og blev anvendt i den romerske hær til at beskrive en mindre militær enhed.

Et "contubernium" bestod typisk af 8 soldater, der delte et telt eller en lejrhytte og fungerede som en enhed under marcher og i kamp.

I den romerske hær var "contubernium" den mindste enhed og udgjorde grundlaget for organiseringen af legionerne.

Hvert "contubernium" blev ledet af en "decanus", der var ansvarlig for disciplin og organisering af enheden. "Contubernia" blev ofte dannet af soldater fra samme geografiske område eller sociale klasse for at sikre samarbejde og sammenhold.

I moderne tid bruges begrebet "contubernal" sjældent og har hovedsageligt historisk interesse, når man beskriver organisering og struktur i den romerske hær.

"...... en solid frokost på et gammelt Osteri ....".

Under sådanne værtshusbesøg tegnede Krøyer ofte karikaturer af de tilstedeværende på servietter eller andre tilgængelige stykker papir. Her er karikaturer af hans kontubernaler: billedhuggeren Julius Vilhelm Schultz, arkitekten Emil Blichfelt, arkitekt Knud Larsen og Peter Severin Krøyer selv.

Papirstykket blev fundet sammen med de originale breve og blev omtalt i Knud Larsens brev den 30./31.12.1880.

 

Contubanaler er en fin betegnelse for jeres udflugter op i bjergene eller til historiske steder. Om selskabslivet skrev Knud Larsen den 19. januar 1881:

"Hvad angår selskabeligheden, så er den jo aftaget en del nu, men forekommer dog jævnligt om aftenen. De er alle sammen overordentligt elskværdige mennesker. Ifølge professor Ravnkilde har der ikke været samlet et så fortrinligt selskab i Rom i mange år som i år.

Dagen tilbringer man rundt omkring i kirker og paladser. Blickfeldt, billedhugger Rasmussen og jeg plejer at gå sammen, og kl. 18 samles et større selskab (vi er omkring tyve) hos Bedeau i Via della Croce, hvor vi spiser middag sammen hver dag, hvilket er meget morsomt.

Derefter drager vi normalt op i foreningen, hvor andre slutter sig til os, og hvor der så bliver spillet musik og undertiden danset."

Vision for bogprojektet

Bogen forventes at blive udgivet i marts 2024 i en fuld udgave (ca. 370 sider med 120 illustrationer/portrætter).

Herefter forventes der at blive lavet internationale versioner (engelsk, norsk, svensk), hvor breve fra Danmark om lokale forhold bliver udeladt.

Det er desuden visionen at lave samarbejder med museer, hvor kunst fra 1880/1881 af de omtalte malere udstilles. Visse malerier og effekter findes hos efterkommere.


Baggrund for Anders Lautrup-Larsen

Oldebarnet efter Anna Lautrup og Knud Larsen er Anders Lautrup-Larsen. Efternavnet Lautrup-Larsen blev sammensat og bekræftet med en bindestreg i 1916 i et kongebrev.

Parret fik syv børn, og Anders Lautrup-Larsen er barnebarn til den yngste i søskendeflokken, Ib Severin Lautrup-Larsen.

Anders Lautrup-Larsen har arbejdet med videnskabelig information på internationalt niveau siden 1998, for store virksomheder og uddannelsesinstitutioner som Thomson Reuters, Proquest og Research Solutions.

I dag er Anders Lautrup-Larsen selvstændig konsulent, foredragsholder og sidder i bestyrelsen for en række organisationer, herunder Venstre i Gentofte og Liberalt Oplysningsforbund.